Life Healing.
Få ro og glæde i krop og sjæl.
I årene 2016 til 2019 har jeg uddannet mig til Psykospirituel Healingsterapeut fra Sjælsro Skolerne for Psykospirituel Udvikling, Healing og Energipsykologi.
Herudover har jeg taget forskellige kurser i bl.a. yoga, energetisk massage, og healing. Endvidere deltager jeg løbende på kurser og i udviklingsgrupper.
Min egen rejse begyndte for mere end 10 år siden. Hvor jeg fandt ud af, at jeg faktisk ikke havde det godt. På overfladen så alting godt ud, og jeg havde egentligt succes i verden. Men der manglede noget. Jeg brugte meget af min tid på at spekulere og bekymre mig om det ene og det andet. Jeg opdagede, at jeg egentligt sjældent var glad. Og jeg kunne ikke finde ud af at finde livsglæden igen. Det endte med en personlig krise, og en hel del terapi.
Jeg fandt ud af, at for at finde glæden, skal man se indad, og ikke ud i verden. Den store vending kom for mig i mødet med den spirituelle livsvisdom og Sjælsro Skolen. Her åbnede en helt ny verden sig for mig, og jeg lærte at se verden og livet på en helt anden måde.
I dag kan jeg være, rolig, afslappet og glad i livet på en helt anden måde. Og det er mit store ønske at hjælpe andre til også at være gladere i livet.
Jeg har lært meget om energi, om sammenhængen mellem krop, sind og ånd, om hvordan alt er forbundet. Vi er dybest set en sjæl på besøg i denne verden.
Jeg arbejder ud fra den overbevisning at den universelle energi forbinder alt i universet, herunder også vores krop, følelser, tanker og sjæl. Ubalancer i disse energier, uanset om det er i kroppen, i følelserne eller i tankerne, forhindrer livsenergien i at flyde frit i os. Det kan gøre os syge, trætte og forstyrre vores indre ro. Derfor handler det om at genskabe energiens frie balancerede flow.
Man kan arbejde med at genskabe balancen på flere forskellige måder, og ofte er en kombination af metoder gavnlig. Samtale og healing er en kombination jeg ofte anvender. Jeg anvender også forskellige kreative metoder, kropslige øvelser og meditation.
Da jeg startede som behandler, startede jeg med healing, og så kom den spirituelle samtale og terapi hurtigt med fordi det understøtter hinanden så godt. Man kan selvfølge godt lave hver del for sig, men ofte giver begge dele, en bedre effekt ved at kombinere dem. Derefter kom massagen til, fordi jeg erfarede, at det i nogle situationer kan være mere gavnligt at arbejde mere direkte på kroppen, også selvom det måske drejede sig om at bearbejde noget følelsesmæssigt.
Selvfølgelig kan jeg ikke lade være med at kombinere den viden jeg har fra de forskellige områder når jeg arbejder. Men det tilrettelægges altid ud fra dine behov. Jeg møder dig altid lige der hvor du er, og så ser vi, hvor det fører hen.