Life Healing.
Få ro og glæde i krop og sjæl.
Essentiel Massage – Chakra visdom.
Essentiel massage er blid massage med fokus på chakraerne og deres forbindelse med vores krop og sind. Massagerne tager udgangspunkt i chakrasystemet, som i årtusinder har været et centralt element i østlig spiritualitet, livsforståelse og helbredelsesfilosofi.
Essentiel Massage er en smuk, nænsom og indfølende massagemetode, hvor vi forener kropsmassage, energibalancering, selvudvikling og hvis nødvendigt også terapeutisk proces. Massagen er blid og ofte langsom, og har en meget afstressende virkning på krop og sind.
I Essentiel Massage sigter vi imod at forløse de spændinger livet og vores livsstil har efterladt i kroppen, så kropsglæden og følelseslivet kan udvikle sig på en naturlig og fri måde. Vi kan efter behov fokusere særligt på de psykologiske og kropsenergetiske strukturer, ubalancer og blokeringer, og samspillet med de dybere bevidsthedsprocesser.
Essentiel Massage er en nænsom, indfølende og intuitiv støtte, og er skabt til mennesker, som arbejder med holistisk udvikling. Der er lavet forskellige massager til forskellige temaer, og med fokus på forskellige chakraer.
Vi arbejder med at etablere en kontakt dybt ind i os selv.
11 Forskellige temaer.
Chakraerne er udgangspunktet for de forskellige udviklingstemaer i Essentiel Massage. Alt efter hvilket tema, der arbejdes med, er der fokus på forskellige chakraer og andre energipunkter.
Alle massagerne er udviklet hos Nordlys. Massagerne kan hjælpe med at sætte fokus på et bestemt tema. Dette kan hjælpe til at fremme din personlige udvikling. Massagerne kan også efter behov dykke ned i problemer gemt i kroppen og være indgangen til dybere psykologiske og følelsesmæssige aspekter.
Du kan aftale et udviklingsforløb, hvor man laver forskellige massager i en rækkefølge, der er tilpasset dig. Hvis du ikke har prøvet Essentiel Massage før, vil jeg anbefale dig at starte med enten ”Intuition og nærvær – Åbent tema”, "Grounding og Glæde", ”Fødsel – At lande godt i sin krop” eller ”Chakrabalancering – Krops og livsglæde”.
Du kan læse mere om de enkelte massager herunder, og du er meget velkommen til at ringe/skrive til mig, hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge.
Fødsel – At lande godt i sin krop. (Rod- og kronechakra.)
Fødslen efterlader spor, som kaldes fødselsmatricer. Disse matricer ligger i underbevidstheden og som spændingsmønstre i kroppen. De påvirker vores omstillingsevne, vores attitude til at arbejde for at opnå resultater, vores evnen til at overvinde modstand og vores oplevelsen af at være genkendt og anerkendt, som dem vi er. Massagen bearbejder de spor vores fødsel har efterladt, så vi bliver frie. Hele kroppen er involveret. Energimæssigt er rod- og kronechakraet, samt bækken og hovedets punkter i fokus.
Grounding og Glæde. (Rod-, Hara- og hjertechakra.)
At stå stabilt i sig selv, og samtidig være til stede i virkeligheden uden modsætninger. Både ens egen virkelighed, og den vi deler med andre. Det handler om lyst, om at kunne slippe låste overbevisninger, og om at få livsenergien til at flyde.
Underkroppen og benene er i fokus. Energimæssigt arbejder vi med renselse ud fra ROD, HARA og Forvandlingsstrømmen.
Feminin – Maskulin. (Hara- og Solarpleksuschakra)
Vi arbejder med balancen mellem feminin og maskulin energi, og dermed med vores personlige identitet, og de ressourcer man har som kvinde med integrerede maskuline egenskaber (Animus), eller som mand, med integrerede feminine egenskaber (Anima).
Det handler om indre frugtbarhed og oplevelsen af selvstændighed og integritet. At være hel i sig selv og at kunne indgå i ligeværdige relationer til en andre.
Fokus på hele kroppen, de tre indre kanaler og hara- og solarpleksuschakraerne.
Chakrabalancering – Krops og livsglæde. (Rod-, Hara-, Solarpleksus- og Hjertechakra)
Inden massagen mærker jeg energien i dine enkelte chakra’er og vi har en kort samtale om hvilke chakra, der har mest brug for opmærksomhed. Selve massagen arbejder med de enkelte kropsdeles sammenhæng med kroppen. Rodchakra med knogler, harachakra med muskler, solarpleksus chakra med varme/kulde eller intensitet/energiforladthed og hjertechakra med huden. Massagen arbejder med at bringe dig mere tilstede i livet og øge din livsglæde.
Åbent Hjerte (Hjertechakra)
Denne massage indledes med en række spørgsmål for at spore ind på det der er vigtigt i dit hjerte lige nu. Fokus på åbenhed, nærhed, nænsomhed og ømhed og mod til at føle de dybe følelser. Massagen tager udgangspunkt i brystområdet og området mellem skulderbladene. Energien åbnes i hjertechakraet via en række punkter foran og bag på brystkassen.
Friskhed og Mod (Hjertechakra)
Vi fokuserer på den del af sindet, som mestrer at give slip og se med friske øjne. Denne naturlige egenskab forhindres af frygt, tristhed og sorg. Den viser sig ofte som tilbageholdt glæde eller overdreven selvcentrering. Vi arbejder med at løsne de spændinger, der fastholder disse tilstande. Ryggen, området mellem skulderbladene og den øverste del af torsoen er i centrum. Vi arbejder med energien via hjertechakraet og de 21 sekundære chakras.
Relationer og netværk (Hals chakra)
Denne massage indledes med en række spørgsmål for at spore ind på det der er vigtigt i dine relationer lige nu. Fokus på evnen til at have stærke og ligeværdige relationer, og heling af de spor, som usunde eller uforløste relationer, har afsat i kroppen og energisystemet. Kroppens centerområde og armene er i fokus.
Udtryk og Udfoldelse (Hals chakra)
Denne massage indledes med en række spørgsmål for at spore ind på det der er vigtigt i dit udtryk og din udfoldelse lige nu. Støtte så du kan udtrykke og udfolde dig fra din essens. Bliv tydelig og tilstedeværende. Tag plads i verden. Stå ved den, du er. Opdag og slip den falske personlighed. Fokus på halsområdet og armene.
Essentiel Integration. (Rod, hjerte og kronechakra)
Avanceret session, som åbnes af den dybe, sanselige erkendelse, der udspringer af at den indre maskuline og feminine energisøjle er i balance. Bevidsthedsstrømmen begynder at flyde i centerkanalen. En let, sanselig massage af hele kroppen, med fokus på brystkasse, rygsøjle, balder og bækken. Polaritetsbehandling af maskulin-feminin energi.
Intuition og nærvær – Åbent tema. (Alle 7 chakras)
Denne massage indledes med en række spørgsmål for at spore ind på det, der er vigtigt for dig lige nu. Emnet eller emnerne vil vise sig. Intuition og nærvær er en let massage, som anbefales til førstegangsmodtagere, og alle som vil lære Essentiel Massage at kende. En glad, meningsfuld, balancerende massageoplevelse, der sætter fokus på det, der betyder noget i dit liv. Der kan være bredt fokus på hele kroppen eller enkelte områder, alt efter hvad der viser sig.
Genfødsel. (Alle 7 chakras)
En speciel massageoplevelse, hvor du guides meditativt under masssagen. Du føres gennem en afvikling, hvor du frigør dig fra smertebindinger, og du vises gennem en genfødselsrejse frem til en frisk start. En smuk udviklingsrejse. Anbefales til klienter, der har arbejdet med Essentiel Massage over flere sessioner.